Sildens Dag 2015

Lørdag den 29. august 2015 blev der for syttende gang afholdt Sildens Dag i Dragør på Beddingpladsen i Den gamle Havn.

Byen var i det gode vejr, med støtte fra Dragør Kommune og Dragør Brandvæsen, blevet  flagsmykket på både Kongevejen og Vestgrønningen.

Vi siger mange tak til de mange glade gæster, som dagen igennem nød årets sidste sommerdag og fyldte bordene i og omkring vores telt og på byens restauranter og var med til at gøre dagen til en succes.

Foreningen siger tak  til byens restauranter og handlende, som med deres flotte donationer støttede op om arrangementet

Den største tak skal dog lyde til de mange hjælpere, uden hvis hjælp vi ikke ville kunne afvikle Sildens Dag.

Dragørs Borgmester Eik Dahl Bidstrup åbnede for festlighederne.

Foreningen SildensDag, Dragør uddelte i år donationer til

"Fjerkræforeningen Broen" - bedre kendt som Gåserepublikken - modtog kr. 1.500 til Bimålere

og

Dragør Turistkontor modtog kr. 1.500 til en ny pc-skærm.

I teltet underholdt Trioen Eviggrøns hele dagen med god musik.

Vi glæder os til at se jer alle til

Sildens Dag 2016

lørdag den 27. august 2016 fra kl. 11.00-18.00

 
   
Senest opdateret 02. oktober 2015 af Webmaster